Vil du gemmes eller glemmes er en poetisk og visuel stærk forestilling om erindring. Om alt det der var. Om de mennesker, skæbner, forståelser og misforståelser, der formede os for evigt og gjorde os til dem vi er.
En eksistentiel forestilling fuld af humor og stille sørgmod. Sammen med publikum kigger vi tilbage på barndommens landskaber, og hvordan vi dengang forsøgte at forklare den uforklarlige verden for os selv og hinanden. Vi kigger tilbage på de vidunderlige, de uforståelige, de sære og de sorgfulde møder med den verden, der tilhørte de voksne. Forestillingens smukke visuelle og musikalske rum drager publikum helt ind i kernen af en for længst glemt by, hvor nære og skæve relationer sniger sig ind under huden og efterlader et nænsomt aftryk.
Vil du gemmes eller glemmes er en lille finurlig perle og samtidig et sikkert hit ude på de små og mellemstore spillesteder. Den har varme og dybde og er fuld af genkendelighed.
Vi har en håndfuld flotte 5 og 6 stjernede anmeldelser og mange gode oplevelser på Teatret Gruppe 38, hvor forestillingen er elsket af både seniorer og deres voksne børn. Nogle forestillinger egner sig både til at spille for børn og voksne. Det er en af deres grundkvaliteter, og forestillingerne er skabt med det for øje. Vil du gemmes eller glemmes er sådan en forestilling, og vi er af den overbevisning, at man ikke kan tale om primær målgruppe i denne sammenhæng. Vil du gemmes eller glemmes er bare en god forestilling for mennesker
Vil du gemmes eller glemmes er en co-produktion mellem teaterRUM og Teatret Gruppe 38.
Spilletid
50
Medvirkende
Bodil Alling
Lars Dammark
Kunstnerisk hold
Instruktion: Catherine Poher
Visuel designer: Olivier Guillemain
Scenografi: Paolo Cardona
Musik: Søren Søndberg og Chopin
Teknik og lysdesign: Søren la Cour
Manuskript: Bodil Alling, Lars Dammark
Pressecitater og anmeldelser
https://teaterrum.dk/anmeldelse/779/ – anmeldelse Aarhus Stiftstidende
https://teaterrum.dk/anmeldelse/6-stjerner-scenekanten/ – anmeldelse Scenekanten
https://teaterrum.dk/anmeldelse/otte-poetisk-beskidte-moegunger/ – anmeldelse Teateravisen
https://vimeo.com/553461927 – forestillingstrailer
https://teaterrum.dk/forestilling/vil-du-gemmes-eller-glemmes/ – forestillingsfotos i bunden af siden