Genre: Dans2024/202590
GO

Ny forestilling af PERNILLE GARDE STAGE ART, der skabes i et samarbejde med Helsingør Teater i 2024.

VERDEN I MINE ØJNE er et sanseligt koreografisk værk og en vandreforestilling, der hylder den genopdagede danske forsker og zoolog Marie Hammer (1907-2002).

VERDEN I MINE ØJNE udforsker Marie Hammers livslange forsknings- og feltarbejde indenfor akarologi, studiet af mosmider, der udspiller sig på rejser til verdens kontinenter gennem mere end 50 år. Hun påviser over tid sammenhængen mellem verdens mider og klodens kontinentaldrift, og fører bevis for superkontinentet Pangæa, der for 300 millioner år siden samlede alle verdens kontinenter i ét. Forestillingen følger en kvindes rejse ud i verden, ned i jordbundens fauna og ind i ukendte og usynlige verdener.

I et kropsligt og visuelt legende, poetisk univers udfolder PERNILLE GARDE STAGE ART naturens forunderlige verden med humor og nysgerrighed. Fire dansere undersøger Marie Hammers forskningsfelt, og springer mellem menneske og mosmide, feltarbejde og familieliv, fortid og nutid og mellem små og store universer.

VERDEN I MINE ØJNE blander dans, tekst, video, forskning, dagbogstekster, nykomponeret musik, biografiske nedslag og Hammers skitser af mikroskopiske mosmider.


Spilletid

90

Medvirkende

Medvirkende performere og dansere: Helene Kvint, Lisbeth Sonne Andersen og Sherwin Reyes.


Kunstnerisk hold

Idé, manuskript, koreografi, tekst og iscenesættelse: Pernille Garde. Dramaturgisk og koreografisk konsulent og medudvikler: Kasper Daugaard Poulsen. Musik og lyddesign: Mons Niklas Schak. Videodesign og scenografi: Signe Krogh. Lysdesign: Michael Breiner. Kostumedesign og rekvisitter: Åsa Gjerstad. Grafisk profil: Robin Neil Hart.


Pressecitater og anmeldelser

Forestillingen skabes i 2024.
Se mere på www.pernillegardestageart.dk

Billeder