UPROAR – en flugt ud af tiden er et moderne musikdramatisk værk, der opfordrer til, at vi sammen bruger en målrettet naragtighed til at vælte systemet. Det er sjovt, smukt og gakket med en underliggende dyb alvor.
UPROAR er en vanvittig og sjov forestilling, som er dybt musikalsk og gennemkoreograferet med et flot scenografisk udtryk og lysdesign. På scenen møder vi en flok revolutionære prædikanter, der gennem et ritual påkalder den store DADA-ånd, som melder sin ankomst ved at tale volapyk til os fra et pissoir, der står som et alter midt på scenen. Igennem dans, volapyk-snak, vild musik og nonsens ritualer fremmaner de medvirkende en kraft, der er stærk nok og frem for alt levende nok til at trække os ud af vor tids tilstand. Både ud af den faktiske tid, timerne og minutterne, der kontrollerer vores liv, men også ud af tidsånden og den kommercialisering, der gennemsyrer vores tid, helt ind i de mellemmenneskelige relationer. Og gennem hele forestillingen er det netop denne ukueligt optimistiske kraft der styrer. Det er morsomt, smukt, rørende og vildt.
Vi har erfaret at UPROAR egner sig super godt i forhold til de store skoleklasser, gymnasiet, højskoler, efterskoler, universiteter, museer, og kunstforeninger. Der er masser at tale om og vi har lavet baggrundsmateriale til udskolingen og gymnasiet. Vi tilbyder både aftertalks og workshops i forbindelse med forestillingen.
For lidt over 100 år siden gik dadaisterne amok med deres kunstoprør i Zürich og samtidig fandt den store russiske revolution sted. Nu synes tiden at være moden til et nyt kunstoprør og det starter her!
På scenen står et stærkt hold af dansere, performere og musikere. Alle spiller instrumenter: marimba, theremin, kontrabas, harmonika, fagot, trommer, basklarinet, keyborads m.m.
Kom og vær med til UPROAR NU!
★★★★★ “Kunsten kan indeholde kimen til oprør… Det er godt at minde folket om.” Frederiksborg Amts Avis
★★★★ “UPROAR er smuk, sjov og tankevækkende. Det hele giver ingen og al mening.” den4væg.dk
★★★★★★ “Jeg nød hvert sekund af forestillingen.” Eva Lene Kristensen (gymnasielærer), Kulturkongen.dk
★★★★ “DADAisternes oversete revolution legemliggøres af de absurde tonedigtere i Livingstones Kabinet, med deres umiskendeligt mistroiske tilgang til konform tænkning.” Sceneblog
Spilletid
60
Medvirkende
5 Dansere, musikere, skuespillere: Pete Livingstone & Nina Kareis sammen med 3 musikere/dansere/skuespillere
Kunstnerisk hold
Instruktør: Nina Kareis, Komponist: Pete Livingstone, Koreograf: Adelaide Bentzon, Sceneografer: Julie Forchhammer & Dorete Holbæk, Lysdesigner: Martin Danielsen Barnung, Lyddesigner: Mads Stagis, Tekster: Livingstones Kabinet, Hugo Ball, Tristan Tzara, Kurt Schwitters, Andrei Codrescu, Karl Marx og Friedrich Engels
Pressecitater og anmeldelser
LINK TIL WEBSITE:
http://www.livingstoneskabinet.com/index.php/da/forestillinger/uproar
LINKS TIL ANMELDELSER:
Frederiksborg Amtsavis
Sceneblog
Kulturkongens anmeldelser