Genre: Dans2021/20221
GO

THIS IS NOT SWAN LAKE…

– en forestilling med uddrag af Tjajkovskijs kendte musik til svanesøen – men nu med pingviner i stedet for svaner.


Der er langt fra kærlighedshistorien mellem prins Siegfried og svaneprinsessen Odette i Tjajkovskijs Svanesøen til virkelighedens proformaægteskab mellem Tjajkovskij og hustruen Antonina. Hun var hans elev på musikkonservatoriet i Moskva, og hun var stormende forelsket i ham. Tjajkovskij var til gengæld ikke forelsket i hende, men i datidens Rusland kunne man ikke sige, at man var homoseksuel.

Det centrale i balletten Svanesøen er ballerinaens graciøse fremstilling af svanen med de smukke, lange lemmer og den elegante hals. Pingviner har hverken lange lemmer eller en hals. Det er præcis afsættet for danseforestillingen. Antonina var følelsesmæssigt ligeså handicappet som en pingvin, når hun forgæves rakte ud efter Tjajkovskij. I THIS IS NOT SWAN LAKE… sætter fire dansere hendes længsel i scene og garanterer smuk, rørende og komisk dans, når det er bedst.


Spilletid

1

Medvirkende

Pianist / skuespiller: Maria Eshpay

Pingviner / Dansere: Sofia Pintzou, Heli Pippingskold, Mikolaj Karczewski, Laszlo Fulop


Kunstnerisk hold

En forestilling af Palle Granhøj skabt i tæt samarbejde med de medvirkende

Musik: Pjotr Tjajkovskij, Maria Eshpay


Pressecitater og anmeldelser

♥ ♥ ♥ ♥

Palle Granhøjs koreografi i THIS IS NOT SWAN LAKE er ikke kun smuk i sit samspil danserne imellem, og flyder let mellem de forkrøblede pingvinmoves og de af tonerne opståede elegante bevægelser, koreografien er samtidig en hyldest til alle dem der troede sig ude af det fine selskab. Gennem Antonina Miljukova på sindssygehospitalets grand piano, finder Granhøj håb hvor andre har givet op.

Casper Køller – Sceneblog.dk

http://sceneblog.dk/this-is-not-swan-lake-granhoej-dans-kselekt-i-skuespilhuset-det-kongelige-teater/

♥ ♥ ♥ ♥

“Alt i alt er This is not swan lake… en lille perle med dybde, humor og til de skønneste Tchaikovsky-toner”

Ida Spedtsberg – Ungt teaterblod

https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-this-is-not-swan-lake-det-kongelige-teater-granhoej-dans/

♥ ♥ ♥ ♥

“…det bliver Eshpays Antoninia, som driver det det hele afsted med sit nærvær og intense klaverspil, der trænger ind og flår i mit hjerte. Her i musikken får hun forløst sin – og pingvinernes længsel.”

Monna Dithmer – Politikken

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

”Tag en tur i teatret og bliv beruset og berørt over denne perle af pingvindans tilsat forjættende flot klaverspil.”

Kirsten Dahl – Århus Stiftstidende 

 

Billeder