Genre: Crossover2020/20211.5

The Soul Catcher er en forførende og dybt forstyrrende teaterperformance om psykisk vold, manipulation, kontrol og magt. Forestillingen skabes i et krydsfelt mellem dans, dark cabaret og performancekunst. The Soul Catcher sætter fokus på Narcissistisk Personlighedsforstyrrelse (NPD), som bl.a. er karakteriseret ved manglen på empati, ekstrem jeg-dyrkelse, intrigante iscenesættelser af virkeligheden, jagten på bekræftelse og rovdriften på andre mennesker.

The Soul Catcher er:

• En sort-humoristisk teaterperformance om det moderne rovdyr.

• En scenisk kommentar til dagens samfunds- og kulturværdier.

• En alarmklokke, et survival kit, en overlevelsesstrategi.

The Soul Catcher udfordrer gængse publikumskonventioner. Som i ethvert narcissistisk forhold, hvor krænker og offer er gensidigt afhængige af hinanden, spiller publikum en afgørende rolle. Vi leger med narcissistens væsen ved først at forblænde og forføre, for derefter gradvis at manipulere relationen mellem performere og publikum.

Med sort humor, charme, intelligens og utilregnelighed skaber vi et univers, der langsomt skubber til grænserne, for at skabe debat om kontrol, magt, empati og personligt ansvar.

Hvor går DIN grænse?


Spilletid

1.5

Medvirkende

Erik Pold

Lisbeth Sonne Andersen

Johan Svensson

Annika B. Lewis


Kunstnerisk hold

Instruktør/koreograf: Annika B. Lewis

Scenografi: Signe Krogh

Komponist: Sofus Forsberg

Lysdesign: Morten Ladefoged

Dramaturg: Anne Hübertz Brekne


Pressecitater og anmeldelser

https://www.facebook.com/KassandraProduction

Billeder