LINE ser på LINE
Men tør LINE overhovedet se på sig selv?
Og hvis hun gør, hvad ser hun?
Dyk med ned i Kvinden – LINE’s hav af selvbilleder når skuespiller Line Bie Rosenstjerne og danser Stephanie Thomasen giver krop og ord til Kvinden – LINE.
En sanselig, rå og humoristisk rejse ind i Kvinden-LINE som desperat forsøger at finde sig selv, men konstant er fanget i egne selvbilleder som prinsessen uden numsehul, offerrollen i stikkende sweater, mande-nedlæggeren i tårnhøje stiletter eller rengøringsrobotten. Et sted midt mellem kultur og natur går hun hvileløs rundt søgende efter sig selv.
THE FEMALE GAZE er en sammensmeltning mellem fotografi, dramatik, installation, dans og lyd.
THE FEMALE GAZE er en kunststafet som er skab løbende gennem sæson 2019/20 af forskellige kvindelige kunstnere.
THE FEMALE GAZE belyser kvinden set af kvinder.
THE FEMALE GAZE bryder grænser mellem kunstarter og skaber dialog på tværs.
Se mere på www.aliasteaterproduktion.dk
Spilletid
75
Medvirkende
Skuespiller Line Bie Rosenstjerne
Danser Stephanie Thomasen
Kunstnerisk hold
Fotograf: Karoline Lieberkind
Dramatikere: Line Mørkeby, Mette Heeno, Anna Bro
Iscenesættelse frame#2 og #4: Line Paulsen
Installation: Nadia Nabil
Ide: Line Bie Rosenstjerne
Producenter: Martin Geertz, Morten Christensen og Line Bie Rosenstjerne
Koreograf: Stephanie Thomasen
Komponister: Lise Dres og Søs Gunver
Lys: Anne Kathrine Helsted
Lyd: Solvej K. Christiansen
Dramatisk konsulent: Betina Rex
Kunstnerisk konsulent: Johanne Dal-Lewkovitch
Pressecitater og anmeldelser
Sceneblog gav 5 stjerner *****
”Orgasmeramte kaniner, lig der venter, stor fotokunst og prinsesser uden numsehuller – THE FEMALE GAZE er kønspolitisk scenekunst der rykker”
Scenekanten gav 5 stjerner *****:
“Et af de fineste aspekter i forestillingen er den kropslige tilstedeværelse. Kvindekroppen er i forestillingen ikke et seksualiseret objekt, men er i stedet blævrende, svedende og klodset, mens den stavrer rundt på alt for høje hæle.”
Ung Teaterblod gav 4 stjerner ****
”Forestillingen The Female Gaze er et rigtig godt eksempel på, når kunsten tager ansvar for større samfundstematikker. Her mødes vi af power-duoen skuespiller Line Bie Rosenstjerne og koreograf og danser Stephanie Thomasen, der med humor og selvironi graver dybt i kønsstereotyperne. Begge med et mod og en kant, der klæder både emnet og forestillingen.”