Sure inviterer dig ind til et repetitivt, melankolsk rave hvor emotioner frembringes i en dvælende men bjergtagende dramaturgi. Danse som forsætter i det endeløse løfter sløret for at publikums egne oplevelser kan få tid, rum og plads.
Sure er første del af en trilogi som undersøger vores forhold til at sørge, og udforsker koreografi som refleksionsrum for disse følelser. I et tilsyneladende uendeligt rum pulserer en følelse af intethed, en form for tomhed hvor følelser der kan være svære at få plads til, kan forløses. Således kan dansens måde at tale til vores sanser på, få frit løb.
Sure trækker dig ind i en tåget trance. To dansere bevæger sig ind og ud af synlighed og usynlighed i kontinuerlige danseloops mens blåt lys flimrer, og et omsluttende lydlandskab der indeholder spor af trance, tekno og drone-musik, holder et stærkt greb om dig. Når du forlader rummet, resonerer stykket i dig og udvider dets påvirkning som et øde ekko af dans, lys og musik.
Spilletid
1
Medvirkende
Amalia Kasakove og Anna Lea Ourø
Kunstnerisk hold
Koreografi: Amalia Kasakove og Anna Lea Ourø
Lysdesign: Fabian Nyman
Foto credit: Emilie Gregersen
Pressecitater og anmeldelser
Anmeldelser af Sure fra publikumsdeltagere, Januar 2019: https://annaleaouroeamaliakasakove.files.wordpress.com/2020/10/reviewsfromaudiencepdf.pdf
Anmeldelse af Sure fra Sceneblog, Februar 2019: http://sceneblog.dk/sure-anna-lea-ouroe-amalia-kasakove-paa-ubaaden-baadteatret/
Podcast om skabelsen af Sure: https://www.podbean.com/media/share/pb-6m845-ac5fff?utm_campaign=w_share_ep&utm_medium=dlink&utm_source=w_share