Genre: Crossover2018/201980 min uden pause
TN

På overfladen lys som en dansk junidag og klistret som varm sukker – neden under mørke.


Vi befinder os i 1700-tallet med kolonier i fjerne verdensdele, med slavehandel og en udadvendt nysgerrighed over for verden, der giver forhåbninger om et imperium med den enevældige konge som anker.

Danskerne er rejst ud i verden, videbegærlige og forførte af det fremmede, men også grådige efter rigdom. Gennem flere hundrede år strømmer sukkeret fra Vestindiens slavekolonier til København.

Vi ser på Danmarks selvforståelse dengang og i dag – gennem konkret, poetisk historiefortælling og et fysisk abstrakt formsprog. Lys-projektioner fylder rummet og bringer illusionerne til live og med vind, hav, trommer og Haydn kommer vi trekantsruten rundt til Afrika, Vestindien og Danmark.


Sømændene: Vi blev trukket mod havnene, gennem byen, forbi flagrende høns og løse hunde, forbi fornemme herrer og prostituerede børn i mørket; rendestenen løb forrest, men vi løb hurtigere, ned mod skibene, der længselsfuldt, knagende ventede på vi skulle stige ombord. Vi anede ikke, hvad der lå forude…  vi hvisker: Vi gjorde det ikke i ondskab …


Spilletid

80 min uden pause

Medvirkende

Ditte Laumann, uddannet skuespiller fra performanceskolen School of Stage Arts, har kapaciteter inden for fysisk teater, karakterarbejde, konceptuel research, BA i dansk, leder af teatret Vild Kammerat.


Mireia Serra, uddannet skuespiller og danser fra Barcelona, kapaciteter inden for dans, fysisk teater, MB træning, cand. Phil. i litteraturvidenskab.


Angelina Watson, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, kapaciteter inden for stemmearbejde (Voice Studio International), tekstbaseret teater, dans og Suzuki-træning.


Sofie Ebbesen Nielsen, uddannet skuespiller fra Rødkilde højskole og performancelinjen på AFUK, BA i dansk.


Morten Klode, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, erfaring med tekstbaseret teater, karakterarbejde og fysisk teater.


Øyvind Kirchhoff, udannet skuespiller fra mimeskoler i Paris, kapaciteter inden for fysisk teater, mime, klovn, maske og dukkeføring, studier i teaterhistorie og teateræstetik, kunstnerisk leder af Forsøgsstationen og Det Olske Orkester.


Kunstnerisk hold

Lotte Faarup, instruktør, dramatiker, force inden for det poetiske, eksperimentelle, stoflige, stedsspecifikke, grænsesøgende teater, der til stadighed søger nye veje for publikums fysiske og rumlige perception.

Jeppe Lawaetz, lys- og rumdesigner og underviser på Statens Scenekunstskole, optaget af det eksperimentelle og af grænsesøgende formater. Arbejdede med Faarup/Det Olske Orkester i ”Tre nætter varer døden”, ”Vejen til min far”, ”Kong Ubu”, ”Dengang vi blev væk”.

Torben Snekkestad, komponist, musiker og forsker, med stor interesse for det eksperimenterende. Arbejdet med Faarup/Det Olske Orkester i ”Kong Ubu”, ”Koncerten” og ”Ræven går derude”


Pressecitater og anmeldelser

Billeder