STØV er opera, voksen dukke teater og performance. Fascinerende menneskestørrelse dukker, en lysende opera-sopran og en skyggefigur undersøger menneskets længsel og skæbne i en postapokalyptisk verden. Tankevækkende og poetisk musikdramatik, der kombinerer dukketeater, opera og performance. På den anden side af en altomfattende katastrofe bevæger forestillingen STØV sig i et dystopisk undergangsscenarie af skønhed og håb. Med nykomponeret musik og lyrik.
STØV blev nomineret til Årets Særpris ved uddelingen af Årets Reumert i 2016, samt nomineret som både bedste musikdramatik og bedste vokalist i Cph Culture.
Det kunstneriske hold bag forestillingen blev præmieret af Statens Kunstfond for deres ekstrarodinære arbejde med STØV.
I efteråret 2017 er STØV på en mindre turné i Danmark, men vi vil gerne have forestillingen ud til et langt større publikum i Danmark i efteråret 2018, derfor vil vi gerne i turnenetværket.
Medvirkende
Svend E. Kristensen: Performer og Koncept
Nina Sveistrup Clausen: Sopran
Kunstnerisk hold
Svend E. Kristensen: Performer og Koncept
Jesper Pedersen: Instruktør og iscenesætter
Kristian Knudsen: Scenograf
Neill Cardinal Furio: Libretto
Peter Kohlmetz Møller: Komponist
Lise Klitten & Line Bech: Kostume design
Mikkel Jensen: Lys Designer
Pressecitater og anmeldelser
https://www.facebook.com/sewflunkfurywit/
STØV blev nomineret til Årets Særpris ved uddelingen af Årets Reumert i 2016. Og det kunstneriske hold bag forestillingen blev præmieret af Statens Kunstfond for deres ekstrarodinære arbejde med STØV.
Anmelderne skrev bl.a.:
”STØV ligner ikke noget andet i det musikdramatiske repertoire netop nu. Forestillingen er en følelsesbombe af de fatale – og den går fuldstændig sin egen patosline ud. Det flotte ved STØV er imidlertid, at det udelukkende bringer sit undergangsbudskab gennem musikken og poesien. Her er ingen moraliserende miljøtaler. Her er ingen politiserende moraler eller temperaturgrafer. Her er ingen slagsange eller ozonaftaler.
STØV er politisk scenekunst, netop ved at insistere på at være poetisk scenekunst. STØV indtræffer i det øjeblik, hvor katastrofen ikke længere kan forhindres. I det øjeblik, hvor naturen bliver sort – og mennesker bliver til støv.”
Anne Middelboe Christensen, Information
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2016/03/uden-moraliserende-miljoetaler
***** ”Universet er sort, men æstetikken lyser i STØV, en helstøbt, stram og generøs fantasi over det mareridt, der både konkret og abstrakt altid lurer i en verden, der har midlerne til at skabe sin egen undergang. STØVs hybrid er helt særlig og forløses som et uendelig meget mere interessant stykke musikdramatik end de stadig dominerende teaterkoncerter.”
Anne Liisberg, Teater1: http://teater1.dk/stoev/