Genre: Nycirkus2024/202555
GO

Tryl, koreografi, og lydinstallation udgør ingredienserne i denne særegne forestilling, der med humor undersøger fanatisk hakkende forsøgsduers ligheder med mennesket i en digital tidsalder.


Publikum guides gennem en stiliseret udgave af den berømte adfærdspsykolog B.F. Skinners univers anno 1950. Her udfoldes en serie af forsøg, der leger med perception, illusion og virkeligheden. Publikum introduceres til et udvalg af Skinners eksperimenter, som har ændret synet på rationel tænkning, og som således skaber et nyt perspektiv på den virkelighed, vi selv synes, vi mestrer.


Takket være Skinner og hans duer stiller forestillingen skarpt på psykologiske mekanismer bag det nutidiges menneskes omgang med nye teknologier og spørger: Hvor fri er den frie vilje?


Forestillingen hviler på et rigt visuelt scenisk sprog, hvor grundstenene er tryl, bevægelse og objektmanipulation, som akkompagneres af et yderst originalt lyddesign. Alle disse elementer drager publikum ind i laboratoriet, hvor en videnskabsmand ved hjælp af en flok duer forsøger at redde menneskeheden fra sig selv.


NB: Publikum må ikke have telefoner med i salen. Disse opbevares sikkert i aflåste dueslag under forestillingen.


Forestillingen er skabt med støtte fra Statens Kunstfond, BikubenFonden, Ærø Kommune, Odense Kommune, William Demant Fonden, Spedidam (FR), DRAC – Pays de la Loire (FR) , Le Phalène (FR) og CNAC – Centre National des Arts du Cirque (FR).


Spilletid

55

Medvirkende

David Tholander


Kunstnerisk hold

KUNSTNERISK HOLD

Idé & performer: David Tholander

Iscenesætter & scenograf: Lisbeth Burian

Lydkunstner & komponist: C.S. Sørensen

Dramaturg, instruktion & usynlig koreografi: Léna Rondé

Lysdesigner: Agathe Patonnier

Lydtekniker: Rastko Lazic

Scenografisk assistent: Frederikke Krogh

Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech

Tryllekonsulent: Joachim Solberg

Koreografisk konsulent: Kristoffer Louis Andrup Pedersen


Pressecitater og anmeldelser

Billeder