Genre: Taleteater2021/202260
GO

To publikumsgrupper træder ind i hver sin teatersal i hvert sit teater på hvert sit kontinent. Vi er i et teater i Danmark og et i Tunesien. På samme tid. Begge sale er tomme, på nær en skærm i hver af dem. I skærmen ser du din spejling: Det andet publikum, der ser tilbage på dig i en live transmission mellem de to lande.


Efter noget tid hører du nogen tale. Fortællingen peger din opmærksomhed mod skærmen – ikke mod publikum på den anden side, ikke mod dig selv som en spejling, men mod skærmen selv: Grænsen mellem jer, EU’s grænse.


ØJNE PÅ JORDEN er en simultan-transmission fra to teatre, der ser på grænsen fra to sider. På grænsen som et fænomen, i vores blikke, som et filter vi ser hinanden gennem og som noget der er til stede i vores daglige handlinger.


Vi ser hvordan vores personlige historier og globale politikker er vævet sammen. Vi zoomer ind på de satellitbilleder og økonomiske transaktioner, der er med til at opretholde grænsen og forme vores vilkår på hver side af den. Vi sætter spørgsmålstegn ved fastfrosne forestillinger – og bryder billederne indefra.


Med øjnene på skærmen mellem os fremmaner vi nye billeder og forestiller os nye virkeligheder.


Spilletid

60

Medvirkende

Mouayed Ghazouani & Alaa Abdol-Hamid


Kunstnerisk hold

Tekst, idé & koncept

Monia Sander


Research

Samara Sallam, Line Dahler-Eriksen & Nanna Hansen


Kostumer

Linda Lamignan


Scenografkonsulent

Cæcilie Tørnsø


Lydkonsulent

Stephen McEvoy


Billeder