Genre: Taleteater2020/202180
TN

Teatret Møllens “Mod til at dræbe” er klassisk taleteater på helt tæt hold. Det er et moderne og intenst drama om magt og dominans. Mesterdramatikeren Lars Norén (f. 1944) giver os her en hårdkogt thriller om et fader-søn-opgør. Fra begyndelsen af forestillingen står det klart, at der er noget, der ulmer under overfladen og forholdet mellem de to mænd kommer under pres, da sønnens kæreste dukker op.


I Teatret Møllens version af “Mod til at dræbe” veksler faren og sønnen mellem: rigsdansk og sønderjysk.

Den spiller på vekselvirkningen mellem det nære sønderjyske sprog og det rigsdanske – som de to herrer især tvinges til at bruge, når sønnens kæreste dukker op.


Med inspiration i Lars Von Triers “Dogville” stripper vi scenen og lader de tre skuespillere stå i midten af tilskuernes kreds. Alle publikummer placeres på første række i en firkant omkring scenen.


Spilletid

80

Medvirkende

Ole Sørensen, der år efter år har været garant for sine store præstationer på Teatret Møllen, lægger krop til rollen som faren. Den unge Thomas Jakob C. Rønne er efterhånden også et kendt ansigt på Teatret Møllen, hvor hans præstationer i samspil med Ole Sørensen fra bl.a. King Lear og Haabet har høstet flere anmelderroser. De to herrer får følgeskab af den unge færøske skuespillerinde Durita Dahl Andreassen, som bl.a. er aktuel med forestillingen Manifest For Skrøbelige Identiteter på Aarhus Teater.


Kunstnerisk hold

Dramatiker: Lars Norén

Instruktør: Rasmus Ask

Lyddesign: Johannes Smed

Lysdesign: Stine Fumz

Scenografisk koncept: Rasmus Ask & Nikolaj Mineka


Pressecitater og anmeldelser

https://www.teatretmoellen.dk/forestillinger/mod-til-at-draebe/

Billeder