KROPPEN – en visuel rejse igennem kroppen
Bådteatret dykker med KROPPEN ind i dansernes verden. Danserne undersøger grænseområdet imellem deres egen krop og dukkernes, imellem hud og stof, pap og knogler – hvor starter dukken og hvor holder dukkeførerens fysik op? Er det en symbiose, et partnerskab eller en kamp? Forestillingen er en visuel og grotesk danseforestilling, som fabulerer i poetiske og stærke billeder om det moderne menneskes forhold til kroppen.
Forestillingen analyserer ikke kroppen videnskabeligt, men tematiserer den subjektivt. Hvordan visualiserer man følelsen af at være syg? Hvad er energien bag det lille barns fysiske nysgerrighed? Eller hvad gemmer sig bag drømmen om den perfekte krop?
Kroppen taler til os hele tiden, vi kan ikke ignorere kroppens tilstand. Vi kan føle os utilpas, eller boble af overskud. Vi kan føle skam over noget kropsligt eller være drevet af fysisk begær. Som unge mærker vi, hvordan vores kroppe vokser sig stærke, og senere i livet føler vi os måske syge eller gamle. Kroppen er et mysterium, som kan gøre os bange eller give nydelse og glæde.
Spilletid
64 minutter uden pause
Medvirkende
Henriette Aarup Eriksen
Pernille Nedergaard
Tora Balslev
Kunstnerisk hold
Instruktør; Rolf Heim
Scenograf; Kristian Knudsen
Lysdesigner; Raphael Solholm
Lyddesigner, Erik Christoffersen
Pressecitater og anmeldelser
****** Scenekanten http://scenekanten.com/anmeldelse-kroppen/
***** Den4væg.dk https://den4vaeg.dk/2017/05/27/anmeldelse-kroppen/
***** Kulturkongen.dk http://www.kulturkongen.dk/vis_scene.asp?code=076f8c8de7e74c6da61d5e782173c6ee
**** Gregers DH.dk http://gregersdh.dk/kroppen-baadteatret-nyhavn-26-5-2017/
**** Out and About.dk http://oaonline.dk/kultur/scene/item/13192-forfort-af-dukker
Derudover
Information, Anne Middelboe Christensen
“KROPPEN på Bådteatret er ikke til at komme udenom”
“I dansk teater puster instruktøren Rolf Heim liv i dukker, så det giver hede drømme og forvrængede mareridt. For Rolf Heim er det underbevidstes vogter. Han lader enhver kropslig illusion dukke op som en scenisk vrangforestilling.”
Weekend Avisen, Majbrit Hjelmsbo
”Kroppen” er en magisk billedparade – udpræget for unge og gamle – voksne!”
Ugeskrift for Læger, Lene Agersnap
Vil man både underholdes, provokeres og rystes lidt i sin naturvidenskabelige grundvold, er »Kroppen« et godt sted at starte.