I værket afsøger Julia/Jupiter Child de seneste 500 år af sit liv i en musikalsk selvbiografisk performance om kolonial arv og selverhvervet frihed. Værket giver taletid til Julia, som er opvokset i Mozambique og immigreret til Danmark. I et sammensat lydunivers af sang, forældrenes stemmer og borgerkrigens trommende larm overskrides og sammenvæves kolonialismens lineære tid- og stedsafgrænsning. I en collage af afgørende øjeblikke mødes makonde-ritualer, borgerkrig, racisme, køn, venskaber og frihed igennem en fortælletradition, der konfronterer og inddrager publikum.
Med sig har Julia/Jupiter Child den fænomenale free-jazz trommeslager Michala Østergaard-Nielsen, hvis musikalske spektrum spænder fra klokkers klang og stilhed til rasende udladning.
Spilletid
110
Medvirkende
Performer: Julia Luisa Geraldo Machindano
Live musiker: Michala Østergaard-Nielsen
Kunstnerisk hold
Tekst: Julia Luisa Geraldo Machindano
Komposition: Michala Østergaard-Nielsen
Installation: Seimi Nørregaard
Instruktion: Daniel Norback
Dramaturgi: Katrina Bugaj
Lysdesign: Maria Pi Houmann
Pressecitater og anmeldelser
Publikum følger Julia til Danmark. Det er unikt at få en scenekunstnerisk fortælling om emigration afleveret direkte fra én der har oplevet det på egen krop: Michala kører på et tidspunkt en vogn frem med et væld af forskellige danske hverdags objekter. Publikum opfordres til, én og én, at gå frem og lægge et objekt på Julias krop, som de synes ”hun kan bruge”. Med enkle handlinger udtrykkes immigrationens rodløshed og samtidig får publikum lov til at have en individuel interaktion med Julia, tæt på. Praksis og process spejler værkets insisteren på det levende møde mellem mennesker, for at der igennem gå imod det der skiller os ad.
En del af værket er publikums interagerende. I kontekst af mosambiques befrielseskamp mod kolonialismen i 70´erne, og ift vold mod kvinder, bagbindes to mænd fra publikum og opfordres til at sætte sig selv fri. På et andet tidspunkt, er publikum del af kvindelige indvielsesritualer inspireret af Makonde-stammen i Mozambique. Det hele styret af Julia med humor og kompromisløshed. Der er mao et kvindeperspektiv i forestillingen, båret frem af to stærke kvinder, der mestrer deres virkemidler. Forestillingen er grundlæggende en fortælling om en ung kvindes vej igennem barske oplevelser og til en selverhvervet genderqueer identitet.