Genre: Musikdramatik2018/20191 time og 25 minutter uden pause
TN

Musikdramatisk forestilling bygget over Joseph Roths roman fra 1930 “JOB – roman om et enkelt menneske” Om emigrantens vandring fra den gamle verden til den nye verden. Hvordan overlever det enkelte menneske den svære omplantning, og hvad gør man, når man mister alt selv sin tro – som J O B fra det gamle testamente gjorde det. Nykomponeret musik af Singh & Goldschmidt solooboist v/ Det Kgl. Kapel Henrik Goldschmidt – skaber af The Middle East Peace Orchestra og accordion virtuosen Anders Singh Vesterdahl. Begge medvirker på scenen sammen med skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum, der spiller samtlige roller i det store persongalleri, der befolker denne humoristiske, stærke og menneskelige historie om, hvordan det enkelte menneske tackler mødet med en ny kultur, et nyt sprog, et nyt liv i en ny verden. Instruktør er Rolf Heim, kendt for at kunne skrælle historier ind til benet og sætte dem på scenen i en ny og spændende musikalsk kontekst, som her, hvor alt udenomsværk er fravalgt, for at kunne fortælle denne ur-historie med de allerenkleste midler på scenen; lyd, musik, drama, en skuespiller – en form der giver plads til publikums egen billededannelse. Tekst af Karen-Maria Bille.


Spilletid

1 time og 25 minutter uden pause

Medvirkende

Ina-Miriam Rosenbaum, Henrik Goldschmidt og Anders Singh Vesterdahl


Kunstnerisk hold

Instruktør Rolf Heim

Komponister Singh & Goldschmidt

Tekst Karen Maria Bille efter Joseph Roths roman, der regnes for en hjørnesten i emmigrant-litteraturen

oversættelse v/ Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad


Pressecitater og anmeldelser

https://www.facebook.com/search/top/?q=JOB%20et%20enkelt%20menneske&filters_rp_author=%7B%22name%22%3A%22author_friends%22%2C%22args%22%3A%22%22%7D
Katrine Nyland Sørensen
Dette er en af de mest medrivende forestillinger, jeg længe har set. I halvanden time i går aftes var jeg uden for tid og rum, mens jeg overgav mig til grin, gråd og et hav af tanker og refleksioner. Ina-Miriam Rosenbaum spillede samtlige roller i gennemmusikalsk med-, mod- og samspil med Henrik Goldschmidt & Anders Singh Vesterdahl. Nu drager “Job – et enkelt menneske” på “dagligstueturné” for til næste år at spille på Bådteatret. Det kan I godt glæde jer til allerede nu!

Billeder