Genre: Dans2020/20211
GO

GLOBAL SOULS er en glædesfyldt og højdynamisk fejring af dans og forskellige kulturer, hvor tre urbane dansere med vidt forskellig kulturel baggrund leger med traditioner og forskelle. Både via ritualiserede bevægelser, der integreres i dansen, men også gennem de tre danseres rødder i forskellige traditionelle danseformer, der udforskes, udvikles og blandes gennem koreograf Lene Boels arbejde med danserne.

Forestillingen havde premiere i maj 2019 og fortolkes af tre dansere i særklasse fra Japan, Cameroun og Brasilien. Japanske Ismaera Takeo Ishii er en af de sjældne dansere på verdensplan, som er solidt funderet i både butohdans og urban dans på højt niveau. Kombinationen af butohdansens skarpe indre fokus og den eksplosive urbane dans, åbner for et interessant koreografisk rum, der i GLOBAL SOULS twistes og suppleres af Mario Poundes ekvilibristiske afrikanske dans og José Rodrigues Juniors elegante sydamerikanske lethed.

Komponist Rex Casswell har gennem forestillingens skabelsesperiode udviklet et kontrastfuldt elektronisk lydbillede til forestillingen, lyden af en global puls. Lysdesigner Jesper Kongshaug har skabt et meddigtende scenografisk lysdesign.


Spilletid

1

Medvirkende

Mario Pounde (Cameroun)

Ismaera Takeo Ishii (Japan)

José Rodrigues Junior (Brasilien)


Kunstnerisk hold

Idé og koreografi: Lene Boel

Musik: Rex Casswell

Lysdesign: Jesper Kongshaug


Pressecitater og anmeldelser

Femstjernet anmeldelse fra IScene:

https://iscene.dk/2019/05/22/den-globale-sjael-opfoert-som-rasende-flot-danseteater/

“Der er kælet for sanseoplevelsen, og Boel beviser endnu engang sin unikke evne til at skabe en sansemættet, publikumsvenlig og levende danseforestilling – det er vanvittig flot og dybt fascinerende og underholdende.”


Femstjernet anmeldelse fra Frederiksborg Amts Avis:
“De tre dansere, som Lene Boel har ført sammen, imponerer voldsomt. I al sin enkelthed en stærk og smuk oplevelse.”


Femstjernet anmeldelse fra Kulturkongen:

http://www.kulturkongen.dk/vis_scene.asp?code=79222323a434465b9b1f298036a42daf

“Jeg sad helt tryllebundet. De dansere er WORLD CLASS.”

 

Firestjernet anmeldelse fra Politiken:

“Spændende at se de tre forskelligartede dansere mødes omkring urban dance, men med hver deres input fra meditativ butoh, capoeira kampsport og afrodans. Danserne spiller underholdende op til hinanden med akrobatiske stunts og lynende moves til Rex Casswells elektronisk strømførende musik. ”

 

Firestjernet anmeldelse fra Kulturkupeen:

https://www.kulturkupeen.dk/global-dans-fra-next-zone-copenhagen-stage/

“Flot er det og ender som et smukt eksempel på danseantropologi, hvor forskellige kulturelle mønstre sammenkædes til nye enheder.

 

Link til Facebook:

https://www.facebook.com/nextzonemoves/

Billeder