Genre: Taleteater2021/2022Ca. 90 minutter uden pause

Nyt nervepirrende og psykologisk drama af Jokum Rohde

Under den kolde krig forskedes der intensivt i ekstrasensorisk perception (ESP) som hypnose og telepati. Man forestillede sig, at bevidsthedseksperimenterne kunne bruges på diplomatiets slagmark til at læse og besætte fjendens tanker og programmere agenter til at foretage ødelæggende, politiske aktioner. Bag forskningen stod den geniale, farlige, sorte magiker Alistair Vanga, som siden forsvandt sporløst… eller gjorde han?

TEATER O PRÆSENTERER GÅDEKATALOGERNE, et møde mellem Øst og Vest, det bevidste og det underbevidste, det menneskelige og det guddommelige.

Stefan Falk arbejder i efterretningstjenesten. Hans far, den afdøde Oberst Ørhn, er efter Falks overbevisning omkommet i en fald-ulykke på deres fælles bjergbestignings-ekspedition til Vanga-bjerget i Armenien. Men er det sandt?

Den russiske efterretningsagent Vladimir Colombus er spion i Vesten. Nu får han en ny mission: Han skal, som sit alias, den kendte og feterede true crime-forfatter Peter Flemming, melde sig til tanke-eksperimentet GÅDEKATALOGERNE, som tilsyneladende er baseret på at udvikle præcise definitioner af karaktertype og match i internet-dating verdenen. Her vil Vladimir Columbus blive interviewet af auditøren Stefan Falk, hvis hemmeligheder han for alt i verden skal afdække.

I løbet af de to dobbelte mænds interview-seance vækkes en fortrængt erindring til live: En mission Falk fik af sin far, før dennes død, om at rømme og lukke en underjordisk base et sted ved Østersøen. Og et møde med en glemt fange låst inde en halv kilometer under jorden. Noget skriger og vrider sig dybt inden i Stefan Falks hoved. Noget der vil ud. En fortrængt gud.


Spilletid

Ca. 90 minutter uden pause

Medvirkende

Skuespillere: Victor Marcussen og Anders Valentinus Dam


Kunstnerisk hold

Idé: Anders Valentinus Dam og Jokum Rohde Dramatiker: Jokum Rohde Instruktør: Maria Kjærgaard-Sunesen Scenograf: Christian Friedländer Lyddesign/komponist: Johannes Eberl Smed Lysdesign: Anders Kjems Produktionsleder: Morten Birk Forestillingskonsulent: Pelle Koppel Teknisk afvikling: Steffen Brandt Producent: Teater O


Pressecitater og anmeldelser

Da forestillingen produceres i januar/februar 2021 er der i skrivende stund ingen anmeldelser, forestillingsbilleder osv.

 

Forestillingen produceres og har premiere på Svalegangen og spiller i produktionssæsonen ligeledes på Randers Teater, Musikteatret Holstebro og på Teater V i Valby

 

Link til GÅDEKATALOGERNE på SCENEN.DK sæson 2020/21: https://www.scenen.dk/turne/gaadekatalogerne/

Link til GÅDEKATALOGERNE på www.scenen.dk/produktionssiden: sæson 2021/22: https://produktion.scenen.dk/produktion/?Code=PD0023484-2021

Link til GÅDEKATALOGERNE på Teater Os hjemmeside http://teatero.dk/forestilling/gaadekatalogerne

 

Nuværende billedmateriale er plakatfoto, headshots af skuespillere samt inspirationsbilleder fra scenografens forberedelser af arbejdet med forestillingens scenografiske udtryk.

Billeder