2. verdenskrig buldrer derudad. Hitler har besat store dele af Europa og sender nu millioner af soldater østpå for at kæmpe mod russerne. I en blanding af eventyrtrang, idealisme og rastløshed melder de to danske barndomsvenner Karl og Mikkel sig frivilligt under tyskernes faner og drager østpå til det, de tror, vil være en kortvarig udflugt fuld af storslåede sejre.
Men eventyret bliver til et mareridt. Krigens virkelighed og den russiske vinter rammer dem som en tordenhammer, og inden længe befinder de sig i en ekstrem og nådesløs overlevelseskamp, hvor døden konstant ånder dem i nakken. Det sætter deres venskab på en altafgørende prøve, der får fatale konsekvenser for dem begge.
”Forræder” er en forestilling om forførelse, krig, venskab – og det ultimative forræderi.
Spilletid
1.08
Medvirkende
Medvirkende: Matias Hedegård Andersen, Erik Viinberg, Caspar Juel Berg
Kunstnerisk hold
Dramatiker: Andreas Dawe
Instruktør: Kurt Bremerstent
Scenograf: Claus Helbo
Lysdesigner: Kjems Lys
Komponist: Claus Carlsen
Pressecitater og anmeldelser
https://iscene.dk/2020/09/25/forraeder-er-staerk-historiefortaelling/
http://www.teateravisen.dk/forraeder-goer-os-klogere-paa-radikalisering.html
https://amtsavisen.dk/artikel/anmeldelse-intenst-teater-om-unge-der-bliver-fanget-i-et-farligt-bl%C3%A5lys