Genre: Crossover2022/202365
GO

Er hele verden ved at smelte ligesom Arktis? Kan man være så ensom, at pizzabuddet er ens bedste ven? Og kan man undgå oversvømmelser, hvis man drikker nok havvand? Klimaet er ved at gå rabundus, og det er vi også selv nogle gange, men midt i alt det er der også håb og kærlighed og mulighed for transformation.


Før Vi Forsvinder er en ny tragikomisk crossover performance inspireret af en tid, hvor vi bliver bombarderet med klimakrise, spændninger mellem supermagter og corona, i mens dommedagsdagsuret viser 100 sekunder til midnat.


Med Lars Mikkelsen som voice over og Rumpistols elektroniske soundtrack kombinerer Out of Balanz den kraftfulde energi fra fysisk teater og nycirkus med skrøbelighed og humor. Med frygten for dommedag og menneskets selvdestruktive, men også transformative kraft som omdrejningspunkt, handler Før Vi Forsvinder om vores naivitet og vores higen efter kærlighed og overlevelse. Om hvilke valg vi arver, hvilke valg vi træffer, og hvordan de påvirker kommende generationer.


Spilletid

65

Medvirkende

Troels Hagen Findsen


Sunniva Løvland Byvard


Sean Smyth


Kunstnerisk hold

Instruktør: Katrina Bugaj


Scenograf: Allan Frausing


Lysdesigner: Flora Brandt


Konsulent: Jakob Bentsen


Komponist: Rumpistol aka Jens B. Christiansen


V.O.: Lars Mikkelsen


Dramatiker, forfatter: Troels Hagen Findsen og Katrina Bugaj


Pressecitater og anmeldelser

PRESSECITATER OG ANMELDELSER

★★★★
“Før vi forsvinder spejler poetisk og fysisk-finurligt den lille historie i den store, når klimakrise og kærlighedstab mødes i Out of Balanz’s blanding af komik, krop og kulturelle referencer.” – Iscene
★★★★★
“Til trods for den visuelle præsentation af klimakonsekvenserne, løfter stykket aldrig den moralske og anklagende pegefinger. De fantastiske monologer, performance og skuespil gør ”Før vi forsvinder” til et teaterstykke, man som publikum tager med sig hjem. Instruktør Katrina Bugaj har formået at skabe en smuk, håbefuld fortælling om vores forgængelige verden. Som Findsen i rollen som Balder siger: ”Det er ikke midnat endnu”.” – Scenekanten

★★★★
“De fysiske bevægelsesmønstre som er kendetegnet for teaterkompagniet Out of Balanz, er ikke letkøbte tricks, men resultatet af mange års hård træning, samt den indædte tro på, at fysisk teater kan noget helt specielt. Og når man så endda producerer en forestilling som FØR VI FORSVINDER sammen med det københavnske Teater V og Odenses DYNAMO Workspace, så har man en koncentration af kreativt ladet elektricitet der kan kickstarte enhver generator.” – Sceneblog

“En udfordrende og mørk rejse, men man går derfra underholdt på fineste vis og med håbet i behold.” – Min by News
Før Vi Forsvinder blev nomineret til Årets Særpris 2020 CPH CULTURE.

Trailer: https://vimeo.com/468940648

www.outofbalanz.com

Rider: foer-vi-forsvinder-tech-rider-2020.pdf

Billeder