Genre: Musikdramatik2018/201980 minutter
TN

Arne Jacobsen og PH i et musikalsk drama, hvor bølgerne går højt


Som så mange andre danskere må Poul Henningsen og Arne Jacobsen flygte til Sverige da besættelsesmagten natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 indleder jagten på jøder, kommunister og andre på kant med nazisterne. PH, fordi han er på kant. Arne Jacobsen, fordi han er jøde.


Skæbnen vil, at de – to af danmarkshistoriens største arkitekter – flygter i den samme lille robåd over sundet fra Skodsborg strand til Landskrona denne råkolde, våde og blæsende nat. Foruden de to arkitekter og deres koner er eneste medpassager en ung jødisk ingeniør og kaproer – Herbert Marcus – der trækker det hårdeste læs med at ro selskabet over Øresund.


Under disse ekstreme omstændigheder udspiller der sig et drama, hvor bølgerne i bogstaveligste forstand går højt. Mellem skumsprøjt og tyske projektører tager de to arkitekter fat i en diskussion om livet under besættelsen og om, hvilket ansvar man har som menneske og formgivende kunstner. Det bliver til en diskussion om arkitekturens, kunstens og det enkelte menneskes ansvar i en verden i krig.


»Flygt« er det sidste værk i Det Flydende Teaters musikdramatiske forestillingsrække om 2. Verdenskrig.


Spilletid

80 minutter

Medvirkende

 Pelle Nordhøj Kann, Rolf Hansen + Hanna Englund (cellist), Marie Bessesen (klarinettist) og Cille Buch (sanger). Senere i spilleperioden vil det være Kirstine Pedersen (cellist), Anna Klett (klarinettist) og Idil Alpsoy (sanger).


Kunstnerisk hold

Instruktør Jacob Schjødt

Dramatiker Line Mørkeby

Scenograf Sir Grand Lear

Komponist Nikolaj Busk


Pressecitater og anmeldelser

Forestillingen er endnu ikke produceret og derfor ikke anmeldt, på facebooksiden kan findes anmeldelser af tidligere forestillinger:
https://www.facebook.com/DetFlydendeTeater/

www.detflydendeteater.dk

Billeder