Genre: Crossover2018/201970 min. uden pause
TN

EN SOM HED


EN SOM HED er et enkeltmandscirkus om ensomme mennesker, der rummer 5 fysiske monologer med hver deres vinkel på ensomheden. Her møder du blandt andet Jens der fylder sin kalender med alt fra crossfit til skinkesmagning og Viggo, som ikke ved, om han synes, det er smukt eller pisse irriterende, når andre kysser i det offentlige rum.


EN SOM HED starter i den uro, der er vores krops instinktive reaktion på at blive stækket i sin umiddelbare trang til kontakt – for at kunne leve godt!


Så velkommen til det kaos af reaktioner den enkelte oplever stillet ansigt til ansigt med ensomheden.


EN SOM HED griber fat i tabuet og mennesket bagved ensomhedens hårde og upersonlige tal, fakta og statistikker. Her er fokus på alt det liv, der leves gemt i mangel på at blive set, i mangel på tilhørsforhold, i mangel af social sammenhængskraft – liv udspillet i den farlige og giftige cocktail, som er ensomhedens anatomi.


EN SOM HED er skabt af koreograf Helle Bach i tæt samarbejde med performer og Reumert-modtager Bo Madvig (bedste danser 2017). Nænsomt og med humor dissekerer forestillingen ensomhed og ensomme mennesker.


Spilletid

70 min. uden pause

Medvirkende

Performer Bo Madvig


Kunstnerisk hold

Idé: Helle Bach/dadadans


Koreografi, tekst og iscenesættelse

Helle Bach

i samarbejde med performer

Bo Madvig


Lysdesign: Bjarke Sørensen/ Lumen


Lyddesign: Helle Bach


Produktion/administration: 1:1 Produktion


“EN SOM HED” er en co-produktion mellem dadadans og Bora Bora – og er produceret med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond.


Pressecitater og anmeldelser

Billeder