Genre: Crossover2021/202280
GO

DET KONTAKTLØSE FORHOLD er en forestilling om en mand der bliver forstyrret i sit lukkede kredsløb af et virkeligt menneske og ikke kan tåle det. Den hengemte ånde, den skælvende stemme irriterer ham. Uforudsigeligheden og tilfældighederne går ham på. Det levende liv må nødvendigvis slås ihjel. Her efter kan manipulation og dukkeføring tage over.

DET KONTAKTLØSE FORHOLD er yderst relevant i emnet, der diskuterer vores afsondrethed og forringede evner til at kommunikere og være i den fysiske verden pga. den ekstensive digitalisering af vores dagligdag; af studier, af indkøb, arbejde, underholdning, kunst, kæledyr … ja, hvad er der tilbage, der ikke er digitaliseret? Søvn og sex? Og det vil måske også snart indlemmes i 0101010 verdenen. Må det levende liv nødvendigvis slås ihjel for at vi kan finde ud af at fungere? Hvornår savner vi igen det virkelige, levende livs skønhed?

Med associationer til Norman Bates i Hitchcocks Psycho og japansk social dating med robotter, skaber vi en nonverbal syret komedie i fysisk vildskab og marionetteater-symbolik.

Det eksistentielle, tragikomiske univers udtrykkes i mime, fysisk teater, dans og objektteater og her kan alle publikummer være med i det kunstneriske avantgarde udtryk!


Spilletid

80

Medvirkende

Skuespiller og mimer Øyvind Kirchhoff og danser Katrien van der Velden


Kunstnerisk hold

Rolf Søborg Hansen, dukkemager og scenograf, stor erfaring med eksperimenterende dukketeater på bl.a. Bådteatret. Til stadighed interesseret i nye læringsfelter; aktiv omkring forsøgsformater og grundforskning bl.a. på Forsøgsstationen.

Lotte Faarup, instruktør og dramatiker, force inden for det poetiske, eksperimenterende, stoflige, og musisk teater, der til stadighed søger nye veje for publikums fysiske og rumlige perception.

Jonas Jørgensen, lydkunstner, har arbejdet med Det Olske Orkester de sidste 7 år, bl.a. komponeret lyd design til forestillingen ”Escape” – en 7 timers nattevandring. Har stor passion for eksperimentelle og teknisk nørdede udfordringer.

Jeppe Lawaetz, lysdesigner og underviser på Statens Scenekunstskole, optaget af det eksperimentelle og af grænsesøgende formater.

Jon Gelting, opfinder, teknisk tegning og underviser på Statens Scenekunstskole, optaget af fremstilling af rekvisitter, mekaniske rekvisitter og speciel effects – 3D print til rekvisitter og mekaniske løsninger.


Pressecitater og anmeldelser

https://www.detolskeorkester.dk/det-kontaktloese-forhold/

Billeder