Vi har vænnet os til det. Forhold uden fysisk kontakt. Uden kropslig konsekvens. Vi stirrer på en skærm og siger vi er i kontakt med andre mennesker. Vi taler til skærmen, går tur med skærmen, spiser og skåler med skærmen. Samtidig gror vores nakke fast i foroverbøjet retning, vores fingerspidser slides mod plasticknapperne og vores øjne sendes flakkende rundt i et lyshav af afbrydelser. Med tiden overbevises vi om, at den tilstand er normal. Men degenerationen er i gang. Algoritmer kloner vores søgninger og kobler os til vores egne interesser i det uendelige – det vi møder på skærmen er ikke forstyrrende liv, det er en til stadighed billigere version af os selv. Vi bliver mere og mere uegnede til at mødes i den fysiske virkelighed.


Forestillingen Det kontaktløse kontaktløse forhold handler om en mand der bliver forstyrret i sit lukkede kredsløb af et virkeligt menneske og ikke kan tåle det. Den hengemte ånde, den skælvende stemme irriterer ham. Uforudsigeligheden og tilfældighederne går ham på. Det levende liv må nødvendigvis slås ihjel. Her efter kan manipulation og dukkeføring tage over.


Forestillingen er en moderne version af H. C. Andersens Nattergalen.


Spilletid

65

Medvirkende

Øyvind Kirchhoff, udannet skuespiller fra mimeskoler i Paris, kapaciteter inden for fysisk teater, mime, klovn, maske og dukkeføring, studier i teaterhistorie og teateræstetik, kunstnerisk leder af Forsøgsstationen og Det Olske Orkester.


Katrien van der Velden, uddannet i dans og koreografi fra Den danske Scenekunstskole, nysgerrig på det tværæstetiske felt der kombinere dans og scenografi i stoflige dimensioner. Sideløbende erfaring bl.a. fra ophold på Inter-University for Dance Berlin (HZT), samt samarbejde med Gunilla Lind Dans


Kunstnerisk hold

Rolf Søborg Hansen, dukkemager, dukkespiller og scenograf, stor erfaring med eksperimenterende dukketeater på bl.a. Bådteatret. Til stadighed interesseret i nye læringsfelter; aktiv omkring forsøgsformater og grundforskning bl.a. på Forsøgsstationen.

Lotte Faarup, instruktør, dramatiker og kunstnerisk leder, force inden for det poetiske, eksperimenterende, stoflige, stedsspecifikke, politisk grænsesøgende teater, der til stadighed søger nye veje for publikums fysiske og rumlige perception.

Jonas Jørgensen, lydkunstner, har arbejdet med Det Olske Orkester de sidste 7 år og har stor passion for eksperimentelle og teknisk nørdede udfordringer.

Jeppe Lawaetz, lysdesigner og underviser på Statens Scenekunstskole, optaget af det eksperimentelle og af grænsesøgende formater.

Jon Gelting, opfinder, teknisk tegning og underviser på Statens Scenekunstskole, optaget af fremstilling af rekvisitter, mekaniske rekvisitter og speciel effects – 3D print til rekvisitter og mekaniske løsninger.


Pressecitater og anmeldelser

https://www.detolskeorkester.dk/det-kontaktloese-forhold/ nederst på siden står om pris og scenekrav.
Billeder, videoer mm. ligger også her ;)

Anmeldelses citater:
“Katrien van der Velden er en vanvittig performer. I sin rolle som den forstenede og fjernstyrede kvinde, fremviser og udfordrer hun både, hvad kroppen kan og hvad den er i stand til at udtrykke. Jeg sidder stadigvæk tilbage tvivlende på, om hun virkelig er menneske eller om det er elektricitet, der løber igennem hendes årer. ”                                                     Scenekanten.dk

”Jeg er underholdt fra start til slut.”                                                                                                                    Den4væg.dk

“Det er teater, når det er allerbedst. Det er lige præcis det, de små teatre kan – more og underholde os med helt aktuelle og tankevækkende spørgsmål. ”                                                                                                                                         Danskesceniorer.dk

Stor teaterkunst, simpelthen.”                                                                                                                          Michael Svennevig blog

”Det Olske Orkester har, inspireret af H.C. Andersens ’Nattergalen’, begået en fin og analogt skarpsindig fortælling om menneske og maskine i digitaliseringens tidsalder. Det er anderledes dukketeater for voksne og store børn.
Alt går op i en scenekunstnerisk ret skøn forening i Lotte Faarups klare instruktion, hvor både performere, lys og lyd formår at gøre stort indtryk med små virkemidler.”                                                                 Teateravisen.dk

Billeder