Genre: Taleteater - monolog2021/202275 minutter uden pause
TN

Sort/Hvid og Teater Momentum præsenterer DET DER DRIKKER – en hårdtslående, vildtvoksende og hardcore humoristisk monolog om at være fanget i et alkoholmisbrug.


DET DER DRIKKER er en fiktiv, men personligt inspireret, monolog af og med Olaf Højgaard, instrueret af Christian Lollike. Olaf Højgaard og Christian Lollike har tidligere arbejdet sammen om blandt andet forestillingen Manifest 2083 om Anders Behring Breivik – en af dansk teaters mest debatterede forestillinger nogensinde.


Det almindelige, ædru hverdagsliv, som mange jo holder af, føltes for mig som en kontinuerlig kælkeulykke, hvor man i bar røv glider ned af Holmenkollen beklædt med sandpapir (Citat fra forestillingen)


DET DER DRIKKER går uden berøringsangst lige i kødet på temaet alkoholisme. Med både seriøsitet og latterfremkaldende, anarkistisk fortællelyst bliver vi taget med bagom beruselsen. Manden på scenen rejser med publikum igennem misbrugets vanvid i mange stemmer, farver og tilstande – fra det nervepirrende, smertebelagte, standup-gakkede til det fortabte, hjælpeløse og hjertegribende. Alt er på spil for vores karakter på scenen.


DET DER DRIKKER handler om at være fanget i misbrug og selvdestruktion, men også om at prøve at finde en vej ud af misbruget og frem til en ny måde at leve på.


Spilletid

75 minutter uden pause

Medvirkende

Olaf Højgaard


Kunstnerisk hold

Dramatiker Olaf Højgaard.

Instruktion af Christian Lollike & Sigrid Johannesen.

Tekstdramaturg Janek Szakowski.


Billeder