Genre: Taleteater - monolog2018/201950
TN

Anna Paulines Rejse er en historisk forestilling, der handler om Anna Pauline Hansen. Hun er født på St. Croix i 1822, datter af en vestindisk slavinde og en dansk udstationeret far. Som 5-årig kommer hun med sin far til Danmark, hvor hun bliver en del af det danske borgerskab. Men hvordan har det været at være mulat i 1800-tallets Danmark?


Denne levende fortælling er fiktion, men er baseret på virkelige hændelser fra Annas dagbog og familieoverleveringer, og rummer en personlig og autentisk dimension, idet skuespiller Sofie Walbom er Annas virkelige tiptipoldebarn.


Sofie tager os med på en tidsrejse, til dengang Danmark stadig var en kolonimagt, for at dykke ned i sin tiptipoldemor livshistorie. Den gamle røde dagbog åbnes, og med den åbner sig en anden verden…


Undervejs hører vi lydoptagelser fra Annas mors breve fra St. Croix, som giver os endnu et perspektiv i forhold til, hvordan de to kvinders skæbner udvikler sig i hver sin retning, pga. de forskellige livsbetingelser de har.


En anden perspektivering sker ved, at Sofie reflekterer over Annas fremmedgjorthed og trækker tråde frem til nutiden. Sommetider flettes de to tider sammen og bliver til en…


Spilletid

50

Medvirkende

Sofie Walbom


Kunstnerisk hold

Manuskript/skuespil: Sofie Walbom

Instruktør: Nila Ramayya

Komponist: Henrik Pahlke Møller


Billeder