Genre: Taleteater - monolog2024/202570
TN

En livsbekræftende monolog fyldt med humor.


ALLE GODE TING er en hjertevarm og opløftende forestilling, der får dig til at føle dig inspireret og håbefuld. Dette rørende og tankevækkende skuespil følger historien om en person, der i et forsøg på at hjælpe sin mor med at bekæmpe depression, begynder at udarbejde en liste over alle de geniale ting i livet, der er værd at leve for – med alt fra “Kung-fu-is” og “Solskin” til “Alle Star Trek-film med lige numre” og “At forelske sig”.


Med et vittigt og originalt manuskript tackler ALLE GODE TING komplekse temaer som mental sundhed, tab og skønheden i hverdagens øjeblikke. Den anmelderroste forestilling er, trods sit seriøse udgangspunkt, et humoristisk, livsbekræftende og hjerteligt skuespil om noget så umorsomt som depression og selvmord. Det er en kraftfuld påmindelse om, at selv i de mørkeste tider er der altid noget, der er værd at leve for.


Teksten spiller med stor succes verden over og har i Danmark spillet på Nørrebro Teater i sæson 20/21. Nu har Teatret Møllen overtaget rettighederne, og vi glæder os til at præsentere dig for Møllens version med Thomas C. Rønne i hovedrollen.


Spilletid

70

Medvirkende

Thomas C. Rønne


Kunstnerisk hold

Dramatiker: Duncan Macmillan • Original titel: Every Brilliant Thing • Forlag: Colombine Teaterförlag • Oversættelse: Mads Andersen • Instruktion: Nikolaj Mineka • Medvirkende: Thomas C. Rønne • Lyddesign: Johannes Smed • Dramaturg og suffløse: Johanne Riisbjerg • Plakatkunstner: Gitte Kath


Pressecitater og anmeldelser

    

“Sjældent har man oplevet en større nænsomhed i mødet mellem skuespiller og publikum, og den viser sig også at være nødvendigt, for ALLE GODE TING behandler et emne, der er mindst ligeså stærkt som det Duncan MacMillan behandlede i “Personer, steder, ting”.”

– Michael Søby, CPHCulture

 

    

“Thomas Clausen Rønne balancerer formidabelt karakterskuespillet og det nærværende værtsskab i Duncan Macmillans monolog “Alle gode ting”.”

– Morten Hede, Mortenhede.dk

 

    

“Den meget spartanske scene og simple rekvisitter sætter publikums fantasi i gang; og som det gør sig gældende i livet, er handlingen i stykket også en blanding af sorg og glæde, tristesse og humor. Dette formidler en meget troværdig, hjertelig og livsbekræftende historie.”

– Christina Beierholm, Kulturtid

 

   

“Temaet for iscenesættelsen er vigtigt og vanskeligt at behandle. Som fortælleren selv siger, da han bevæger forbi emnet om social smitte: “Vi påvirkes alle sammen underbevidst af hinandens handlinger.” Det handler om at finde den rette balance, hvor selvmord tages alvorligt uden at glorificere emnet og inspirere til flere af slagsen. Og det lykkes meget elegant for Teatret Møllens udgave af »Alle gode ting«.”

– Trine Wøldiche, ISCENE

 

For yderligere anmeldelser og presseklip se Teatret Møllens hjemmeside her.

Billeder