Slankere, smukkere, strammere, stærkere og allerhelst nu, nu, nu, NU!
Forestillingen VANITY OF MODERN PANIC – V.O.M.P. holder et spejl op mod skønhedsdyrkelsens Botox-stivnede ansigt. Hvor langt vil du gå for at holde din krop yngre end det, der står på din dåbsattest?
Gør dig klar til en silikonepumpet danseforestilling om jagten på den perfekte krop; en proportionsforvrænget komedie, om længslen efter bryster, lår og balder, der ville få Kim Kardashian til at blegne af misundelse. En grotesk hilsen til barokkens pudrede parykker og sarte sæbebobler i en unik blanding af moderne dans og fysisk teater.
Gunilla Lind modtog i 2018 en Reumert Talentpris for VANITY OF MODERN PANIC – V.O.M.P. Juryens motivation:
“I V.O.M.P. – Vanity Of Modern Panic – fik hun sine seks kvindelige dansere til at ramme tidens forfængelighed med vild humor. I et grotesk sæbebobleunivers bevægede danserne sig akavede rundt, mens deres lyserøde, silikoneagtige kroppe blev mere og mere forkvaklede. Gunilla Lind tegner til at blive en koreograf, der kan få selv botoxlæber til at smile!
Spilletid
50 min.
Medvirkende
Esther Ransdal Haugegaard
Josefine Elna Ibsen
Katrina Holm
Emma Christophersen
Shuli Nordbek Azoulay
Olivia Christesen
Kunstnerisk hold
Koreograf: Gunilla Lind
Komponist: Kristoffer J. Rosing-Schow
Lysdesigner: Peter Bodholdt Løkke
Scenograf: Victoria Lind
Dramaturg: Betina Rex
Pressecitater og anmeldelser
Web: gunillalinddanseteater.com
Facebook: https://www.facebook.com/gunillalinddanseteater/
Instagram: https://www.instagram.com/gunillalind_danseteater/?hl=da
Anmeldelse Information: https://goo.gl/SyRj67
Anmeldelse Teateravisen: https://goo.gl/qdvio7
Omtale vedr. Reumert Talentpris 2018: http://aaretsreumert.dk/talentpris-2018-gunilla-lind