Genre: Dans2025/202660

Danseforestillingen The Laughing Crowd er en hyldest til latter og samhørighed. Forestillingen inviterer tilskueren ind i latterens medrivende naturkraft – som kropslig oplevelse, som lyd og som social begivenhed. Otte dansere bruger krop og stemme til at udfolde latterens potentiale for menneskelige forbindelser. Her hyldes hele følelsernes båndbredde, energien og det fællesskab, der opstår, når vi ler sammen. Ud af den smittende latter kan der vokse samhørighed mellem mennesker. Men den kan også være ubehagelig, ukontrollerbar og et redskab til at udstille magt og positionering i en gruppe. Latterens kropslighed kan favne det dramatiske, det overdrevne, det grimme og filterløse. Den ustoppelige latter slår revner i selvkontrollen og giver en oplevelse af frisættelse og samhørighed. Publikum er midt i oplevelsen; der findes ikke nogen afgrænsning mellem dansernes og publikums rum. Både publikum og performere er visuelt eksponerede, og kan observere hinanden som en del af forestillingen. Hele rummet benyttes og publikum er selv aktive i at positionere sig i rummet. The Laughing Crowd er en sjælden mulighed for at opleve så mange performere af forskellige aldre og baggrunde.


Spilletid

60

Medvirkende

Performere: Birgitte Skands, Daniel Norback, Max Wallmeier, Andreas Haglund, Beck Heiberg, Nanna Stigsdatter Mathiassen, Antoinette Helbing, Jakob Schnack Krog og Katrien van der Velden.


På turné medvirker 8 performere ud af denne pulje af 9 performere.


Kunstnerisk hold

Koreografi: Antoinette Helbing

Dramaturgi: Naya Moll

Komposition: Randi Pontoppidan

Lydesign og teknik: Emil Vodder Kristensen

Lysdesign: Carina Backman

Kostumer: Inbal Lieblich


Pressecitater og anmeldelser

Homepage: https://antoinettehelbing.com/the-laughing-crowd

Casper Koeller, Sceneblog.dk:
http://sceneblog.dk/anmeldelse-the-laughing-crowd-antoinette-helbing-kselekt-lille-scene-i-skue spilhuset/

Dorte Grannov, IScene:
https: //iscene.dk/2024/01/10/the-laughing-crowd-latter-som-kommunikationsform/

Mette Garfield for Bastard Blog:
https://bastard.blog/the-laughing-crowd-antoinette-helbing/

Vibeke Wern for Danstidningen:
https://www.danstidningen.se/2023/05/31/metropolis-har-kommit-igang-med-smittsamma- skratt/

Michael Svennevig:
https: //msvennevig.blogspot.com/2024/01/anmeldelse-laughing-crowd-pa.html

Den4væg:
https: //www.den4vaeg.dk/anmeldelser/thelaughingcrowd

Billeder