En moderne nycirkus-fabel om at overvinde gentagelsens monotoni. Som helten i et sagn fra den græske mytologi, personificerer Lars Lindegaard Gregersen figuren Sisyfos, der af guderne er dømt til at udføre en absurd opgave til evig tid. Han forsøger først at komme overens med sin lod, men gør siden oprør.
Denne moderne version finder sted i et kontor, som domineres af en høj bogreol, fyldt til bristepunktet med mapper og dokumenter, som Sisyfos i en uendelighed forsøger at bringe i orden… I vores moderne dagligdag oplever mange en følelse af gentagelse, den evige trummerum. Måske fordi vi hele tiden får beskrevet alle de muligheder der findes. Vi halser efter at blive færdige med den nuværende opgave, for så kan vi starte noget andet. Men i mellemtiden er der bare kommet flere opgaver til, og man bliver aldrig færdig.
Vi møder Sisyfos på hans kontor med den overdimensionerede bogreol, et bord sprængfuldt af mærkelige lyde, og dynger af ukontrollable papirer. Det underlige kontor indrammer en moderne Sisyfos iklædt jakkesæt, og hans dristige forsøg på at bryde ud af livets evindelige gentagelser. Hvad må han overvinde for at udstå sin straf? Kan han finde sin frihed et andet sted?
Spilletid
1
Medvirkende
Performance, idé & udvikling:
Lars Lindegaard Gregersen
Kunstnerisk hold
Instruktør & dramaturg: Nina Larissa Bassett
Koreografisk research: John Paul Zaccarini & Camila Sarrazin
Lyde og musik: Johan Segerberg
Lysdesign: Mogens Kjempff
Musikalsk konsulent: Savannah Agger
Koreografisk konsulent: Kitt Johnson
Producent: Peter Jentzsch
Partner: KIT – Københavns Internationale Teater
Residencies: Monthelon Castle, Frankrig & Baltoppen, Ballerup
Forestillingen er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Wilhelm Hansen Fonden, Tuborgfondet, Dansk Artist Union og BG-Fonden.
Pressecitater og anmeldelser
Anmeldelser, fotos mv.: www.glimt.info/da/sisyphus-ascending/