1 år, 10 dage og 8 timer. Det er indenfor dette tidsrum, 3 kvinders skæbner flettes sammen af, at de lever i et af verdens brændpunkter – Israel. Gennem deres stemmer – den palæstinensiske studerende, den jødiske professor og den amerikanske soldat – oplever vi håbet, troen, resignationen, dagligdagen og ikke mindst terroren afstedkommet af selvmordsbombning i skyggen af uenighed og krig. En thriller, hvor tiden tikker afsted mod det uundgåelige øjeblik….om 1 år, 10 dage og 8 timer.
En af Italiens for tidens største og stærkeste dramatikere, Stefano Massini, har skrevet denne 3-stemmige monolog for én kvindelig skuespller og forestillingen havde dansk premiere 11. august 2021 med skuespilleren Mette Marckmann.
Cafe Liva bevæger sig med denne forestilling udenfor sit sædvanlige område som landets eneste faste cabaretscene, men beholder dog sit andet kendemærke som en scene, hvor det politiske teater med udspring i den umiddelbare samtid altid er i højsædet.
Forestillingens rystende aktualitet kombineret med Mette Marckmann’s intense og hudløse spil, iscenesat af Jan Hertz, satte sig uafrysteligt i både publikum og anmeldere.
Spilletid
75
Medvirkende
Skuespiller – Mette Marckmann
Kunstnerisk hold
Dramatiker – Stefano Massini
Oversættelse – Annette Lindegaard
Instruktør – Jan Hertz
Pressecitater og anmeldelser
http://cphculture.dk/c975jegtrorkunpaaeengudethad.html
http://www.mortenbuckhoj.dk/450025547/7057902/posting/jeg-tror-kun-på-én-gud-et-had
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2021/08/staerkt-kvindeteater-vold-trangen-slaa-ihjel