Genre: Musikdramatik2020/20212
GO

Ny stor teaterforestilling om forfatteren Karin Michaëlis med helt ny musik af KATINKA

Oplev et episk drama om det 20. århundrede set gennem en stærk kvindeskæbne. En filosofisk søgen efter det gode – også i en farlig tid. Er det muligt at være god i en ond verden?


Som barn i Randers samler pigen Karin på glasskår. Holder hun det gule op foran øjet, er det som at være inde i solen. Selv har hun et øje der ser lige frem, og et der ser til siden. “Det gør ikke noget, man er grim, bare man er retskaffen,” siger hendes mor.

Karins liv udfolder sig i lyset af verdensbegivenhederne, og mens hun vokser op som et ungt menneske med stærk skrivetrang, tager en mor i den østrigske by Linz sin søn op i armene. Lille Adolf.


Krigen rykker nærmere, og Karin, der har etableret sig om international forfatter, åbner sit hjem på Thurø for en række politiske flygtninge fra Tyskland. Krigen kræver, at alle tager stilling. Men måske er det ikke så let at gøre det rigtige og klinke skårene, når det gælder familien.

Kan man lave om på virkeligheden uden at skære sig på løgnen?


Spilletid

2

Medvirkende

Meike Bahnsen, Josephine Nørring, Anders Budde Christensen og Katinka Bjerregaard


Kunstnerisk hold

Dramatiker: Julie Maj Jakobsen / Komponist og tekstforfatter: Katinka Bjerregaard / Komponist og musikproducer: Simon Ask Ladekarl / Instruktør: Anders Budde Christensen / Koreograf og Assisterende instruktør: Sofie Christiansen / Skuespillere: Meike Bahnsen, Josephine Nørring, Katinka Bjerregaard og Anders Budde Christensen / Scenograf: Rikke Juellund /Scenografassistent: Louise Betsholtz / Dramaturg: Janek Szatkowski / Skræddere: Mona Wickstrøm og Ditte Rasmussen / Lysdesign: IMAgolux v. Jens Hansen / Lyddesign: Lasse Munk og Kevin Buster Mortensen / Forestillingsleder og rekvisitør: Dagmar Louise Klitgaard Johansen / Produktionsleder: Thomas Dam Jensen / Tekniker: Kim Littau / Lærling: Freja Dreisig Sørensen / Efter udvikling af Leonie Pichler og idé af teaterdirektør Jakob Bjerregaard Engmann


Pressecitater og anmeldelser

Billeder