Genre: Crossover2020/20211.1
GO

Skræmmende og smuk performance fra katastrofens kerne  


Det nordiske performancekompagni Convoi Exceptionnel og iscenesætter Jon R. Skulberg har skabt værket ’For Ever Four Seasons’. 


Forestillingen undersøger menneskets rolle i vor tidsalder, og mennesket som den største skabende kraft. Især hvordan vi direkte og indirekte påvirker hele vores verden, både når vi kan kontrollere kraften, men også når det løber løbsk, og ender katastrofalt.


Til lyden af skærende granit åbner sig et scenerum, hvor sanserne stimuleres visuelt og lydmæssigt. ‘For Ever Four Seasons’ er et musikalsk og koreografisk værk, skabt af den internationalt anerkendte iscenesætter Jon R. Skulberg, der med Convoi Exceptionnel ønsker at give publikum en sanselig oplevelse, som stryger både med og mod hårene. 


Værket udfoldes i et elektronisk lydunivers ved lydkunstner Kristian Hverring sat op imod nykomponeret musik af den kritikerroste celloduo Soma & Lil ved Soma Allpass og Lil Lacy.


I forestillingen repræsenteres publikum for en mulig natur på nært hold, gennem den japanske danser Kenzo Kusuda. Det står i skærende kontrast til katastrofen og øjeblikket lige efter, hvor overlevelsen bliver essentiel, fremført af performer Marianna Kavallieratos. Efter katastrofen bliver mennesker ansigtsløse ofre, hvor livet langsomt skal i gang i en ny virkelighed. Forestillingen er ikke en løsning, men en kunstnerisk refleksion over mennesket som en skabende naturkraft, og en forestilling, der trækker publikum ind i et koncentreret rum til refleksion over den verden vi lever i og med.


Publikum får et velfortjent rum til refleksion. Vi vil skabe en eftertænksom modstand mod en accelererende verden. Med præcise og langsomme bevægelser vil de to dansere kropsliggøre en natur, der ikke længere ligner sig selv. Forestillingen er et eksistentielt og sanseligt ræsonnement, hvor vi med kunstens virkemidler vil give et bidrag til vor tids diskussion om klodens tilstand og arven til kommende generationer” siger Jon R. Skulberg.


Har mennesket taget magten fra naturen?


For ‘Ever Four Seasons’ er inspireret af bl.a. nobelprisvinder Svetlana Aleksijevitjs interviews med overlevende og fastboende tæt på Tjernobyl, samt hendes refleksioner over livet og naturen efter katastrofen; Et fremtidsbillede der stiller etiske, moralske og metafysiske spørgsmål til det moderne menneske. Med atomteknologien har vi mennesker fundet det instrument, der kan agere i samme skala som naturen. En menneskeskabt naturkraft.


 


Mennesket er nu en geologisk kraft på lige fod med vulkaner, floder og forskydninger af tektoniske plader. Vi har fjernet os fra naturen. Måske ser vi ikke os selv som en del af den eller måske må hele begrebet ‘natur’ redefineres?” – spørger instruktør og koreograf Jon R. Skulberg.


 


Alt har sin tid. Alt har sit rum. Alt liv har en krop.


Med dette udgangspunkt indleder Jon R. Skulberg og kompagniet Convoi Exceptionnel undersøgelsen af et stramt scenisk billedsprog uafhængigt af om det er en operaforestilling, et performanceværk eller en danseforestilling. Convoi Exceptionnel er særtransport og bred last. Ligesom det skilt, der findes på store lastbiler på motorvejen. Kompagniet er en påmindelse om at være opmærksomme på særlig tyngde og indhold. Convoi Exceptionnel er et transportmiddel for det enigmatiske, smerten, det angstfyldte og muligheden for håb.


 


INFO:


For Ever Four Seasons’ er musikalsk, koreografisk og urovækkende. En visuel smuk performance fra katastrofens kerne.


Spilletid

1.1

Medvirkende

DANSERE OG PERFORMERE

Marianna Kavallieratos

Kenzo Kusuda


Kunstnerisk hold

KONCEPT, KOREOGRAFI, LYS & SCENOGRAFI

Jon R. Skulberg

KREATIV PRODUCENT

Lene Bang Henningsen

KOMPONIST/LYDDESIGNER

Kristian Hverring

KOMPONISTER/MUSIKERE

Lil Lacy

Soma Allpass

KOSTUME DESIGNER

Mads Dinesen

DRAMATURG

Astrid Hansen Holm

LYSTEKNIKER

Irene Lehtonen


Pressecitater og anmeldelser

http://www.convoiexceptionnel.space/blog/2019/foreverfourseasons

https://www.facebook.com/convoiart/

Full video: https://vimeo.com/365757544
Password: Forever

Billeder